Kemiske peelinger

Peeling

Føles din hud mat og livløs? Døjer du med gamle akne-ar, eller har solen efterladt mørke pigmentpletter? Selvom huden konstant fornyer sig selv, kan den nogle gange have brug for et ekstra skub – og her kan en kemisk peeling være den genstart, din hud trænger til. En kemisk peeling kickstarter nemlig hudens cellefornyelse og eksfolierer de øverste hudlag, så huden får nyt liv.

Afhængigt af styrken kan peelingen give alt fra en øjeblikkelig glød til en mere markant forbedring af hudens struktur. Så uanset om du ønsker at mindske fine linjer, reducere solskader, akne og ar eller genoprette hudens glød, kan en kemisk peeling hjælpe din hud tilbage i balance.

Certificeret ekspertise hos re:u clinic

Hos re:u clinic arbejder vi med dybe peelinger, der stimulerer cellefornyelsen og reducerer fx pigmentpletter, ar, store porer og fine linjer.

Som certificeret klinik er re:u clinic godkendt til at udføre medicinske peelinger med en pH under 3, som ifølge dansk lovgivning kun må foretages af certificerede sygeplejersker og læger. Det betyder, at re:u clinic kan arbejde mere effektivt og målrettet med din huds regenerering, så du opnår en synlig og langvarig forbedring.

:

Hvad er en kemisk peeling?

Hos re:u clinic udfører vi to typer kemiske peelinger.

Hudpleje med fornyende effekt

En kemisk peeling er en klinisk hudfornyende behandling, hvor en specialudviklet syreopløsning påføres huden for at eksfoliere og stimulere dannelsen af nye, sunde hudceller.

Behandlingen består af en sammensætning af aktive frugtsyrer (AHA) som glykolsyre, mandelsyre og citronsyre, som løsner bindingerne mellem de døde hudceller og stimulerer hudens regenerering.

Hos re:u clinic arbejder vi udelukkende med kliniske peelinger med en pH-værdi på 3 eller derunder. Disse peelinger klassificeres som mellem-dybe, hvilket betyder, at de effektivt stimulerer hudens cellefornyelse og forbedrer hudens struktur og elasticitet.

Alle vores behandlinger skræddersyes nøje til netop din hudtype og dine hudproblemer, så du får en sikker behandling med maksimal effekt.

1. Glycol-peeling

En effektiv peeling baseret på glykolsyre, som booster hudens fibroblaster, normaliserer cellefornyelsen og øger produktionen af kollagen og elastin.

Huden genopbygges indefra, får mere fylde og fasthed, hvilket giver et mere ungdommeligt udtryk.

Glycol-peelingen suppleres med en individuel booster, som skræddersys til fx at øge kollagenproduktionen, reducere pigmentpletter eller behandle fedtet, sensitiv eller akneramt hud – alt efter dine behov.

Glycol-peelingen er især effektiv som anti-age behandling, da den tydeligt reducerer pigmentpletter, fine linjer og giver huden mere fylde, fasthed og ungdommelig glød. Den anbefales derfor især til dig med moden eller træt hud.

2. Retinol-peeling (3%)

En eksfolierende peeling, som effektivt udjævner hudtonen og styrker huden indefra. Peelingen er især god til fedtet hud og store porer. Den kan desuden minimere fine linjer ved at stimulere hudens egen produktion af hyaluronsyre og kollagen. Peelingen indeholder også Aminofil, som giver huden en synligt fyldigere og fastere struktur. Retinol-peelingen påføres hos re:u clinic, og du forlader klinikken med den siddende på huden. Efter 3-8 timer vasker du selv peelingen af derhjemme.

Retinol-peelingen er især god til dig med fedtet hud, store porer og urenheder. Den giver en synligt jævnere hudoverflade og minimerer fine linjer.

Re:u clinic benytter blandt andet produkter fra anerkendte brands som Neostrata, der er kendt for deres dokumenterede effekt på hudforbedring.

:

Hvad kan en kemisk peeling gøre for din hud?

En kemisk peeling fjerner skånsomt døde hudceller, fremmer cellefornyelsen og forbedrer hudens struktur. Den er særligt god til dig, der ønsker at:

  • Kickstarte hudens fornyelse uden injektionsbehandlinger
  • Reducere pigmentpletter og solskader
  • Forbedre akne og uren hud
  • Forfine hudens struktur og reducere store porer
  • Mindske fine linjer og rynker
  • Forbedre hudens elasticitet
  • Give din hud en dejlig glød
  • Mindske gener ved hudsygdomme som rosacea og seboroisk eksem

Effekten afhænger af din hudtype og peelingens styrke. Selvom nogle oplever synlige resultater efter én behandling, vil et kurforløb ofte give et bedre og mere langvarigt resultat. Kemiske peelinger er desuden ideelle i kombination med injektionsbehandlinger og før SkinPen microneedling, da peelingen fjerner døde hudceller og forbereder huden, så efterfølgende behandlinger absorberes bedre og får større effekt.

Behandlingen kan anvendes af alle hudtyper, men re:u clinic tilbyder ikke behandling, hvis du er:

  • Under 18 år
  • Gravid eller ammende (produktet er ikke testet på disse grupper).
  • Disponeret for herpes (forkølelsessår), da peelingen kan fremprovokere et udbrud.
  • Meget stresset, da stress kan påvirke hudens evne til at hele og øge risikoen for irritation.
Peeling
:
:

Sådan foregår dit skræddersyede peeling-forløb hos re:u clinic

Før behandlingen

Hos re:u clinic tilpasses alle peelinger individuelt. Derfor møder du op til en lovpligtig konsultation inden første behandling, hvor vi foretager en grundig hudvurdering og gennemgår dine ønsker. Hvis din kosmetiske sygerplejerske vurderer, at din hud er klar, kan behandlingen foretages med det samme.

For at opnå det bedste resultat anbefales det, at du:

  • Undgår A-vitaminholdige produkter som retinol 2-3 dage før behandlingen
  • Undgår barbering samme dag som behandling
  • Ikke har solskoldet eller irriteret hud
  • Informerer os om eventuel medicinbrug, hudsygdomme eller tidligere kosmetiske behandlinger
Peeling proces
Under behandlingen

Din hud renses grundigt for at sikre optimal effekt. Peelingen påføres, og du kan opleve en let prikken eller varmefornemmelse.

Efter den anbefalede virketid neutraliseres peelingen, og huden efterbehandles med beroligende og fugtgivende produkter.

Behandlingen tager ca. 15-30 minutter.

Efter behandlingen

Din hud kan føles strammere og få en let rødme umiddelbart efter. Afhængigt af peelingens styrke kan der forekomme let afskalning i dagene efter.

For at passe på din hud efter peelingen, anbefales det at:

  • Undgå sauna, svømmehal og intensiv motion i 24 timer efter behandlingen
  • Brug solbeskyttelse (SPF 50)
  • Undgå helt solen i 3-5 dage efter endt behandling
Effekt og opfølgning

Antallet af behandlinger afhænger af din hudtilstand og ønskede resultater. Mange opnår den bedste effekt efter 3-6 behandlinger med 4-8 ugers mellemrum. Derudover anbefaler vi, at du bruger hjemmeprodukter og opretholder en god hudplejerutine, da det hjælper med at bevare og forstærke resultatet af din behandling.

Oplever du en reaktion, bør du kontakte re:u clinic direkte, da praktiserende læger og skadestuer sjældent har specialviden om kemiske peelinger.

Er du klar til at give din hud et boost?

Book en konsultation hos re:u clinic, og lad os guide dig til den rette behandling.

:

Overvejer du kemisk peeling? Få svar på det, vores klienter oftest spørger om

Har du flere spørgsmål om kemiske peeling-behandlinger? Så kontakt os endelig for rådgivning eller book en uforpligtende peeling-konsultation.

Er der bivirkninger ved en kemisk peeling?

Du kan opleve en let prikken, kløe eller ubehag under selve behandlingen, men det forsvinder hurtigt, når peelingen neutraliseres. Efter behandlingen kan huden være rød, tør og skalle let. I sjældne tilfælde kan hævelse forekomme, men dette kan dækkes med makeup.

Sørg generelt for god fugtpleje efterfølgende.

Hvor lang tid tager en kemisk peeling?

Selve behandlingen tager typisk 15-30 minutter, afhængigt af hvilken peeling der bruges på din hud.

Skal jeg til konsultation før en kemisk peeling?

Ja. Det er lovpligtigt med en konsultation inden første behandling, men selve behandlingen kan foretages allerede samme dag, hvis din kosmetiske sygeplejerske vurderer din hud klar.

Hvor mange behandlinger skal jeg have?

Det afhænger af dine ønsker og din huds behov, men vi anbefaler typisk 3-6 behandlinger med ca. 4-8 ugers interval. Hver behandling giver øjeblikkelig glød, opstramning af væv og en frisk, gennemfugtet hud.

Kan jeg kombinere peeling med andre behandlinger?

Ja, peeling kan med fordel kombineres med andre æstetiske behandlinger, fx SkinPen microneedling eller injektionsbehandlinger. Det kan dog kræve noget planlægning i samråd med din kosmetiske sygeplejerske – især hvis du får laserbehandling, da huden kan være mere sensitiv.

Er der noget, jeg ikke må før og efter en peeling?

Før behandlingen skal du undgå barbering samme dag og undgå aktive produkter som retinol 2-3 dage inden. Efter behandlingen skal du undgå solbadning i ca. 14 dage samt sauna, svømmehal og intensiv motion i 24 timer.

Skal jeg bruge solbeskyttelse efter en peeling?

Ja, altid. Vi anbefaler SPF 50 hver dag året rundt – og især efter en peeling, da huden her er ekstra sensitiv over for sol.

Kan alle få en peeling?

Gravide, ammende og personer under 18 år behandles ikke. Vi behandler heller ikke, hvis huden har åbne sår, infektioner og herpes, eller hvis din hudbarriere er svækket. Behandlingen udføres heller ikke, hvis du er meget stresset, da stress kan påvirke hudens heling.

Kan jeg bruge makeup efter behandlingen?

Ja, du må gerne bruge makeup umiddelbart efter peelingen.

Hvornår ser jeg resultatet af en peeling?

Efter ca. 14 dage vil din hudtone være mere ensartet, og huden vil føles mere fugtmættet. Ved dybere behandlinger mod fx akne, ar eller fine linjer kræves flere behandlinger, og her ses det endelige resultat efter ca. 3-6 måneder.

På hudens overflade (epidermis) vil du opleve en mere klar og ensartet hudtone samt øget fugt. Ved akne eller rosacea kan der nogle gange opstå midlertidig forværring med nye udbrud, fordi peelingen opløser tilstoppede porer pga. syren.

Når vi behandler dybere i huden (læderhuden/dermis), skal man forvente, at resultaterne opnås langsommere og kræver flere behandlinger. Her reduceres store porer, grov hudstruktur, fine linjer og ar. Den fulde effekt ses ca. 3 måneder efter sidste behandling.

Brug af aktive hudplejeprodukter derhjemme målrettet dine behov kan fremskynde og forbedre resultatet.

Husk, at smuk hud kræver tålmodighed – der er ingen quick fixes. Det er en proces, da der arbejdes på celleplan, og resultaterne bygges op over tid.

Kan jeg gå på arbejde efter en peeling?

Ja, absolut. Huden får den flotteste friske glød ud efter behandlingen. Mange vælger faktisk at få en peeling op til særlige begivenheder, hvorfor peelingen også kaldes ”Red Carpet treatment” eller ”partypeel”.

Er en kemisk peeling en velværebehandling?

Hos re:u clinic er vores kemiske peelinger resultatfokuserede. Selvom behandlingen afsluttes med afrensning, lette tryk og fugtgivende pleje, er formålet primært at skabe synlige resultater fremfor wellness.

Hvem kan have gavn af en kemisk peeling?

Alle, både kvinder og mænd, som ønsker en synlig forbedring af hudens kvalitet, glød og struktur, kan have stor gavn af en kemisk peeling.