Revive Skinbooster

Skinbooster

Kender du følelsen af, at din hud ser træt, slap og grå ud? At tiden har tappet den for fugt og elasticitet, og de fine linjer er blevet mere synlige?

Uanset hvor flittig du er med fugtighedscremen, så vil din naturlige produktion af hyaluronsyre nedsættes med alderen, og derfor er tab af fugt og elasticitet i huden uundgåeligt for os alle.

Genopliv din hud indefra med Revive Skinbooster

Hos re:u clinic har vi et ret fantastisk hack: Revive Skinbooster! Modsat selv de mest effektive fugtighedscremer på markedet, så har Skinbooster den fordel, at den fylder huden op med fugt indefra, så huden bliver glattere, fyldigere og får sin sunde glød tilbage – helt uden at tilføre volumen eller justere på dine ansigtstræk.

Med Revive Skinbooster får du derfor det ultimative fugtboost, der forbedrer din hudkvalitet og gennemfugter helt i dybden. Fine linjer vil blive udvisket, huden bliver gennemfugtet, og du får en glattere, fyldigere og strålende hud.

Hvad er Revive Skinbooster, og hvordan virker det?

Skinbooster er en injektionsbehandling, der tilfører huden dyb hydrering og forbedrer hudstrukturen ved hjælp af hyaluronsyre.

Hyaluronsyre binder fugt i huden, hvilket opstrammer, gør huden mere spændstig, udglatter rynker og giver en sund fugtmættet glød.

Hos re:u clinic anvender vi Belotero Revive, som kombinerer hyaluronsyre og glycerol for at opnå en dybdegående og langvarig fugtbalance.

Hyaluronsyren binder fugt i huden, mens glycerolen hjælper med at fastholde den – tilsammen resulterer det i en øget elasticitet og en mere ensartet hudstruktur.

Belotero Revive er desuden klinisk testet og CE-mærket.

Skinbooster

Hvordan kan Skinbooster hjælpe dig?

Det særlige ved Skinbooster er, at den gennemfugter huden indefra og arbejder i hudens dybere lag (dermis), hvor den binder fugt og styrker bindevævet.

Tænk fx på en plante, der mangler vand – den bliver tør og livløs, også selvom du fugter bladene. Først når rødderne får næring, bliver den frisk og levende igen. På samme måde sikrer Skinbooster, at fugten når helt ned, hvor den gør en forskel.

Skinbooster er god til fine linjer og tør, løs hud i ansigtet og på halsen, fordi huden her er tynd og hurtigere mister sin fugt og elasticitet.

Med Revive Skinbooster får du en dokumenteret effekt på:

  • Gennemfugtet hud: Skinbooster-behandlingen giver et intenst fugtboost indefra, så huden bliver mere smidig, blød og fyldig
  • Glattere hud med færre linjer: En Skinbooster-kur kan reducere tørhedsrynker og fine linjer, så huden ser friskere og mere ungdommelig ud.
  • Strammere og fastere hud: Skinbooster-injektionen styrker bindevævet og øger hudens elasticitet, så huden føles fastere og mere ensartet.
  • Jævn hudtone og sund hud: Skinbooster mindsker rødme, irritation og forbedrer grove hudstrukturer, så huden ser beroliget og velplejet ud.
:
:

Din Skinbooster-proces – få din sunde glød tilbage i huden

Skinbooster proces
Før behandlingen

Inden din Skinbooster-behandling skal du til en gratis konsultation hos Sara Egestal, re:u clinic’s kosmetiske sygeplejerske. Her vurderes din hud, og vi tilpasser behandlingen til dine behov.

Vær opmærksom på at behandlingen ikke kan udføres samme dag, da det er et lovkrav, at du får 48 timer betænkningstid fra konsultation til behandling.

Under behandlingen

Behandlingen tager ca. 15-20 minutter og udføres med en tynd nål, hvor små mængder hyaluronsyre injiceres i huden. Det kan medføre en smule ubehag, som nogle beskriver som små prik eller stikken.
Området renses grundigt, og vi kan ved behov anvende en lokalbedøvende creme.

Efter behandlingen

Du vil først kunne se resultatet ca. fire uger efter behandlingen. Det skyldes, at hyaluronsyren arbejder i de dybere lag og langsomt forbedrer hudens fugtbalance.

Der kan forekomme let rødme, hævelse eller små blå mærker i det behandlede område, som forsvinder i løbet af et par dage.

For at opnå det bedste resultat anbefaler vi, at du undgår:

  • At røre eller massere området de første 24 timer
  • Intens motion, alkohol og direkte sollys i de første 24 timer
  • Makeup på det behandlede område i mindst 6 timer

Når du får Skinbooster første gang, starter du typisk med et kurforløb på tre behandlinger med fire ugers mellemrum. Derefter anbefaler vi vedligeholdelsesbehandlinger to-tre gange om året for at opretholde resultatet.

Revive Skinbooster er en sikker og veldokumenteret behandling, der hos re:u clinic udføres i overensstemmelse med Styrelsen for Patientsikkerhed.

:

Overvejer du Skinbooster? Få svar på det, vores klienter oftest spørger om

Har du flere spørgsmål om Skinbooster-behandlinger? Så kontakt os endelig for rådgivning eller book en uforpligtende Skinbooster-konsultation.

Hvad er en Skinbooster?

Skinbooster er en fugtgivende injektionsbehandling, der forbedrer hudens kvalitet og naturlige glød. Den tilfører hyaluronsyre og næringsstoffer, som binder fugt i de dybere hudlag og genskaber en frisk, spændstig og sund hud. Behandlingen udglatter fine linjer, forbedrer hudstrukturen og giver huden nyt liv uden at tilføre volumen.

Hvordan virker Skinbooster?

Skinbooster tilfører fugt dybt ind i huden og booster bindevævet, så huden bliver glattere, fastere og mere elastisk. Den stimulerer også hudens egen produktion af kollagen og elastin, som hjælper med at forbedre hudens struktur og give en naturlig opstramning.

Giver Skinbooster fylde og volumen?

Nej, den Skinbooster, som re:u clinic anvender, giver ikke fylde og volumen – kun en masse fugt til huden.

Er Skinbooster en filler?

Nej, Skinbooster er ikke en filler. I modsætning til traditionelle fillers, som bruges til at skabe volumen, er Skinbooster en tynd filler, der fokuserer på at fugte og forbedre hudens kvalitet indefra.

Kan Skinbooster hjælpe på grov hudstruktur og dybe linjer?

Nej, så skal man behandle med mikroneedling og peelinger for at korrigere hudstrukturen. Men man kan med fordel kombinere Skinbooster med andre behandlinger.

Hvornår kan jeg forvente at se resultater?

Du ser ofte først resultat efter 2-3 behandlinger, men nogle oplever forbedring af huden 2-4 uger efter første behandling.

Er resultatet permanent?

Nej, Skinbooster giver ikke vedvarende resultater. Man opstarter et kurforløb ved sin første Skinbooster-behandling, og herefter kan behandlingen evt. holdes ved lige hver 4.-6. måned.

Må jeg bruge makeup efter behandlingen?

Vi anbefaler, at du undgår makeup og cremer i de første 4-6 timer efter behandlingen pga. risiko for infektion.

Hvad er de mest almindelige bivirkninger?

De mest almindelige bivirkninger ved Skinbooster er let rødme, hævelse og små blå mærker omkring injektionsstederne. Disse forsvinder normalt i løbet af få dage og er ikke skadelige.

Skal man konsulteres inden en Skinbooster-behandling?

Ja, man skal konsulteres 48 timer forud for en behandling.

Kan man behandles med Skinbooster, hvis man er gravid?

Nej, man må ikke behandles, hvis man er gravid eller ammende.

Må jeg spise fiskeolie inden behandling med Skinbooster?

Det anbefales at du ikke tager Ipren, fiskeolie eller andre former for blodfortyndende kosttilskud, ca. 1 uge inden behandling, da du ellers kan risikere at bløde ifm. Indstikkende, hvilket øger og risikoen for blå mærker.