Filler

Filler

Går du og drømmer om fyldigere læber, højere kindben eller måske en mere markeret kæbelinje? Er du træt af, at læbestiften klumper i de fine linjer? Måske savner du den spændstighed, dit ansigt engang havde, eller måske har du altid ønsket mere symmetri i nogle af dine træk?

Uanset om du vil have en let opfriskning eller et mere defineret look, kan filler give dig det boost, du søger. Hos re:u clinic kan vi med selv små justeringer skabe stor effekt og fremhæve dine bedste træk på en naturlig måde.

Et håndværk baseret på præcision, erfaring og naturlig æstetik

Filler handler ikke bare om at tilføre volumen – det er et kunsthåndværk, der kræver stor præcision og solid forståelse for ansigtets proportioner og struktur. Hos re:u clinic arbejdes der med et erfarent øje for harmoni og balance, så vi kan genskabe fylde, løfte vævet og forme dit ansigt med naturlige resultater, så du stadig ligner dig.

Ingen ønsker et stift udtryk eller det velkendte ‘andenæb’-look efter en fillerbehandling – og det gør re:u clinic heller ikke! For klinikejer Sara Egestal handler det om grundig forventningsafstemning, præcision og en altoverskyggende naturlig æstetik. Som kunde hos re:u clinic kan du derfor være sikker på et naturligt resultat med bløde konturer, der passer til netop dit ansigt.

Læs mere om behandlingsmulighederne nedenfor.

Hvordan kan filler hjælpe dig?

Når filler placeres strategisk, giver det ikke blot fyldigere læber og definerede kindben, men det kan også løfte og stramme din hud.

De mest populære behandlinger med filler inkluderer:

  • Fyldigere læber: Skaber volumen og definition
  • Nasolabiale linjer: Blødgører furerne fra næsen til munden
  • Kindben & kinder: Genskaber fylde og struktur
  • Nedadgående mundvige: Løfter området og skaber et friskere udtryk
  • Rande under øjnene (tåretrug): Reducer mørke rander og et træt udtryk
  • Rygerynker omkring munden: Udglatter fine linjer
  • Hage & kæbelinje: Skaber symmetri og skarpere konturer ved at markere kæbelinjen og reducere ”hamsterposer”
  • Hals, décolleté & hænder: Genskaber fylde og spændstighed
Filler
:
:

Før/efter billeder

:

Din filler-proces – æstetisk præcision og erfaren ekspertise hos re:u clinic

Hos re:u clinic i København er du i kyndige hænder hos klinikejer Sara Egestal, der har mange års erfaring som kosmetisk sygeplejerske. Sara sværger til det naturlige resultat, der forfiner og fremhæver dine bedste træk.

Filler proces
Før behandlingen
  • I henhold til Styrelsen for Patientsikkerhed indledes dit forløb med en gratis konsultation hos re:u clinic, hvor vi gennemgår dine ønsker og vurderer, om filler er den rette løsning for dig.
  • Herefter har du 48 timers lovpligtig betænkningstid inden første behandling.
Under behandlingen
  • Filleren injiceres skånsomt med en tynd nål eller cannula, afhængigt af behandlingsområdet.
  • Behandlingen tager 15-30 minutter, og du kan vælge at få bedøvende creme for ekstra komfort.
Efter behandlingen
  • Du vil kunne se en forskel med det samme, men det endelige resultat viser sig efter et par uger, når filleren har sat sig naturligt.
  • Du kan straks efter behandlingen fortsætte med dine gøremål. Dog kan hævelse, rødme eller blå mærker forekomme, men det aftager som regel hurtigt.
  • Undgå hård motion, alkohol og sollys i 24 timer, og lad det behandlede område være.
Effekt og opfølgning
  • Filleren er ikke-permanent og nedbrydes naturligt af kroppen over tid.
  • Holdbarheden varierer mellem 4-9 måneder afhængigt af behandlingsområdet.
  • Vi rådgiver dig om, hvornår det kan være tid til en opfølgende behandling, hvis du ønsker at vedligeholde dit resultat.

Hos re:u clinic udføres alle fillerbehandlinger i overensstemmelse med Styrelsen for Patientsikkerhed i rolige, professionelle og erfarne rammer.

:

Overvejer du filler? Få svar på det, vores klienter oftest spørger om

Har du flere spørgsmål om filler-behandlinger? Så kontakt os endelig for rådgivning eller book en uforpligtende filler-konsultation.

Kan alle få filler-behandling?

Nej, du skal være mindst 18 år. Gravide, ammende og personer i behandling med biologisk medicin kan heller ikke få filler.

Gør en filler-behandling ondt?

Behandlingen kan mærkes, men de fleste fillers indeholder bedøvelse, som gør injektionen mere behagelig. Ved læbebehandling påføres altid lokalbedøvelse.

Kan filler kombineres med andre kosmetiske behandlinger, fx Skinbooster eller botox?

Ja, det er altid en god idé at kombinere filler med andre behandlinger som fx botox eller peeling for et mere harmonisk resultat. Det er blot vigtigt at være opmærksom på, at man ikke må behandle ovenpå filler før efter 14 dage. Dine behandlinger bør derfor planlægges i samråd med din behandler.

Hvornår ses resultatet af filler?

Du ser en forskel med det samme, men det endelige resultat viser sig efter 2-4 uger, når hævelsen har lagt sig, og filleren er integreret i vævet.

Hvornår kan jeg træne efter filler?

Det anbefales, at du venter 24 timer med at dyrke motion.

Kan jeg gå på arbejde efter en filler behandling?

Ja sagtens – men vær opmærksom på, at der kan opstå hævelse, rødme eller blå mærker.

Kan filler reducere rynker?

Ja og nej. Hvis det er mimiske rynker, der skyldes muskelaktivitet, så er botox løsningen. Hvis det er linjer i huden, der skyldes tab af elasticitet og fylde, så kan nogle typer filler både udglatte huden og skabe mere volumen, så rynkerne reduceres.

Er filler og botox det samme?

Nej, der er stor forskel på filler og botox. Botox afslapper musklerne for at reducere mimiske rynker, mens filler bruges til at skabe eller genskabe volumen samt konturere ansigtet.

Forsvinder filler igen?

Ja, filler der anvendes hos re:u clinic er ikke-permanent og nedbrydes gradvist af kroppen. Du skal derfor overveje at få behandling hver. 3-9 måned, for at holde dit resultat ved lige.

Hvad er filler?

Filler er en gel, der injiceres i huden for at skabe fylde og reducere aldringstegn. Den består primært af vand (98%) og en lille andel hyaluronsyre (2%) – et stof som kroppen naturligt producerer. Med alderen mindskes denne produktion dog, hvilket kan resultere i at vores væv ændrer sig og bliver mere slapt og rynket, ligesom vores ansigt også vil ændre form. Med filler kan vi genskabe den manglende fylde, løfte vævet og reducere aldringstegn.

Hvornår må jeg bruge makeup efter filler?

Vent mindst 4-6 timer med at påføre makeup og cremer for at minimere risikoen for infektion.

Hvilke bivirkninger kan opstå ved filler?

De mest almindelige bivirkninger er hævelse, rødme og blå mærker, som forsvinder inden for en uge. For at undgå blå mærker anbefales det at begrænse blodfortyndende medicin og kosttilskud 1 uge inden behandling. Hæver du meget, kan antihistamin hjælpe. Der kan forekomme ømhed, pga. selve injektionen og en mekanisk irritation af vævet grundet gelen, som er injiceret.

Kan der opstå komplikationer ved filler?

I sjældne tilfælde kan der opstå infektion, knudedannelse (granulomer), allergiske reaktioner eller blodprop i et kar (okklusion).De fleste bivirkninger kan behandles i klinikken, og vi rådgiver dig grundigt i forhold til efterbehandling.